3 point i 1. division

Vores mandskab i 1. division har i lørdagens to kampe i Amager hallen fået 3 point med hjem.
I den første holdkamp mod sidste sæsons nedrykkere fra Vestegnen var det meget tæt. Vestegnen er anført af den stærke kineser Fao Gan, som også vandt to singler.

Men Mads Jørgensen var meget tæt på at vinde sin kamp mod Gao, da Mads førte 6-3 i afgørende sæt, men tabte desværre med 9-11. Denne kamp blev spillet ved stillingen 2-2 og inden havde Sebastian Haack og Nicolai Nordahl vundet deres kampe sikkert.

Bagud 2-3 taber Ruben Jensen også med to bolde i afgørende sæt, så vi er bagud med 2-4 inden Nicolai Nordahl og Sebastian Haack igen går til bordet og vinder de to sidste singler til resultatet 4-4.
Et på forhånd godkendt resultat, men når vi var så tæt på, er det surt vi ikke vinder kampen.

I dagens anden kamp mod Rønde er det igen en meget tæt holdkamp. Rønde har en god Polsk spiller der vinder begge sine singler og efter de 4 første singler er stillingen 2-2, men så vinder polakken over Nordahl med 3-1 og vi er bagud 2-3. Mads Jørgensen vinder sin kamp klart og udligner til 3-3.

Sebastian Haack spiller næste kamp og er i store problemer og nede med 4 matchbolde i 4. sæt, men kommer tilbage og vinder sættet og 5. sæt, samt kampen og bringer os foran med 4-3.
I den sidste og afgørende kamp er Ruben Jensen meget stærk og vinder 3-0 og dermed sikre en meget vigtig hold sejr på 5-3.