4 gange Guld

Der var KVIK Næstved, der var i total styring ved 2. runde af pointstævnerne, som netop er blevet afholdt i Nykøbing F. Vi deltog med 10 spillere, og i de 4 spillede klasser, var det KVIK, der tog guld i alle rækkerne.

Endnu engang var det puslingespilleren, Leon Hansen, der gjorde rent bord i A-rækken. Leon vandt klart, uden et eneste nederlag. Ligeså flot, kom Phillip Nonbo ind på 2. pladsen.

B-rækken, blev vundet af Johannes Kure, der også gik ubesejret igennem og vandt denne række med 6 sejre. I C-rækken, fik Malthe Jensen samme score og vandt med 6 sejre. Magnus Lykke blev nr. 2 med 5 sejre. D-rækken blev vundet af Jakob Bentzen, også med 6 sejre. Silas Børsting blev nr. 3 i D-rækken.

Stort tillykke til alle deltagere og trænerne, for en stor præstation.