Årets kammerat

Steen får overrakt pokalen, af hovedsponsor, Lars Jørgensen, Møns Bank

Vi vil her på siden i de kommende dage komme med et lille portræt, af de personer i KVIK, der i den seneste periode har fået en pris uddelt.
Under klubmesterskaberne blev Årets kammerat og årets spiller hyldet. Til generalforsamlingen blev prisen som årets leder også uddelt.

Den første vi skal skrive om, er Steen Hadsbjerg, der meget fortjent og under stor jubel til klubmesterskaberne fik titlen som Årets Kammerat i KVIK Næstved.

Steen spillede hele sin ungdom i KVIK og var også, så heldig at være i samme årgang og træningsgruppe, som de helt store stjerner, Michael Maze og Allan Nielsen. Steen var ikke på samme spillemæssige niveau, men han var altid en glad dreng til træning og stævner.

Efter en lang bordtennispause, er Steen for nogle år siden, igen kommet glad tilbage til KVIK. Efter sit comeback i klubben tilbød han straks sin hjælp og kom da også i bestyrelsen i en periode.

Steen har det godt blandt mennesker og sine klubkammerater. Han har i denne sæson været en god og hjælpsom holdleder for serie 2 holdet.

Steen er en fantastisk holdkammerat, der altid kommer med positive bemærkninger og støtter sine medspillere på holdet og i klubben. Steen har i denne sæson smurt rigtig mange sandwich og været meget hjælpsom til arrangementer, som klubben har afholdt.
Han gør også et stort arbejde i portvins udvalget.

Steen har også deltaget i stævner og ikke mindst var hans deltagelse i klubturen til Ribe, meget værdsat. Her kom han igen med sit smil og sine positive indput, var en stor støtte til flere af klubkammearterne og specielt ungdomsspillerne nød godt af hans støtte.

Man bliver altid glad og kommer i godt humør, når man møder Steen. Han er et godt menneske og derfor er titlen som Årets kammerat fuld fortjent og et stort tillykke med titlen.