OB stævne

fromberg_obstevne_16KVIK har i weekendens store internationale OB stævne 8 deltagere med i 10 forskellige klasser.
Efter alle kampe er færdigspillet i Odense Idrætshal er vi kommet helt til tops i 3 rækker, da først Jesper Fromberg om lørdagen vandt herre klasse 4. Søndagens triumfer kom til Nicolai Nordahl der vandt klasse 1 og Lars Bonnesen der vandt herre klasse 6.

Jesper Fromberg startede lidt tung og nervøst ved at blive nr. 2 i puljen, men gik videre til play off og efterfølgende på flot spil, god indstilling, samt en koncentreret indsats i cup kampene spillede Jesper Fromberg sig helt frem til finalen, hvor han skulle møde den spiller som han havde tabt til i puljen. Jesper fik sin hævn og vandt finalen sikkert 3-0 i sæt.

I herre klasse 3 gik Jesper videre fra indledende gruppe, men havde ikke flere kræfter tilbage og tabte i 1/8 finalen.

lars-bonnesen_ob16Lars Bonnesen som spillede i klasse 6, fik en god start og vandt sine 3 kampe i indledende pulje og de sejre spillede ham direkte til semifinalen, hvor Lars meget sikkert vandt 3-0.
I finalen kommer Lars bagud med 0-1 i sæt, men han kommer tilbage i kampen og vinder de næste 3 sæt og dermed finalen med 3-1 og er vinder af klasse 6.

Nicolai Nordahl som spillede i klasse 1, leverede en kæmpe indsats i denne svære klasse 1 række med mange deltagere. Nicolai spillede sig nemt videre fra indledende gruppe, så han havde gode kræfter og fokus til de afgørende play off kampe. Fra 1/16 til kvartfinalen vandt Nicolai med 3-1 i sæt. Semifinalen blev vundet med 3-0 og i finalen stod Nicolai overfor den 18 årige Grønlandske mester, Ivik Nielsen. Nicolai tabte 1. sæt 10-12, men kom herefter stærkt tilbage i kampen og vandt de næste 3 sæt sikkert og blev dermed vinder af den stærke klasse 1 række.

Michel Leleu spillede i klasse 5 og kom frem til semifinalen, hvor han dog tabte med 3-1, men får en flot 3. plads. Jørn Ringstrømm spillede i Veteran A og fik her en 5. plads med hjem.