Ribe stævne

Man må give Sønderjyderne: De kan det der med at tiltrække bordtennisfolk fra nær og fjern. Og endda i stort tal.
Ribe Bordtennisklub gennemførte sit hidtil største stævne, og med 670 deltagere, heraf 200 tyskere, må det være et af de allerstørste bordtennistræf på dansk grund nogensinde.

Selvfølgelig var KVIK Næstved på plads i det jyske til dette Ribe stævne, som var valgt til sæsonens klubtur. 22 KVIK-folk stillede op, 19 af dem spillere.
Og i følge turens arrangør, Brian Jensen, var det en fantastisk oplevelse med spil fra morgen til aften.

– Vi spillede i fire store haller og plus en lille, med i alt 82 borde og selvom der ind imellem var lidt ventetid, så fortjener den arrangerende klub masser af ros for afviklingen, siger Brian Jensen.
Også set i lyset af, at der på en hæsblæsende weekend blev afviklet 3600 kampe!

Brian fortæller, at KVIK delegationen var fordelt i tre syv-personers lejligheder i 2 nætter. Og det blev en hyggelig lørdag aften med fælles aftensmad, selvom de sene spilletider betød, at nogle af de sidst ankomne måtte affinde sig med lidt lunkne pizzaer…..

Spillemæssigt var det tommelen op med mange gode kampe.
– Men en endnu større fornøjelse var det at opleve, at alle var gode til at bakke hinanden op, siger Brian.
KVIK-spillere har deltaget i 26 rækker lige fra yngre drenge over U21 elite og senior klasse 7 til herre elite.

Udvalgte Top 3 resultater af KVIK Næstved spillerne:

Herre klasse 5: Lars Nedergaard, nr. 3.
Veteran C: Lars Nedergaard nr. 2.
Senior 5 Herre double: Brian Jensen og Lars Nedergaard, nr. 2.
Dame 3: Rebekka Moesgaard, nr. 2 og Sandi Madsen, nr. 3.
Veteran B single: Michael Jørgensen, nr. 3.
Herre 3 double: Jesper Fromberg og Steen Hadsbjerg nr. 3.
Drenge C single: 1. plads til Jacob Møller Bentzen.
Junior D: 3. plads Jacob Møller Bentzen.

Tak for en fantastisk klubtur til alle. Man kan se billeder fra turen i Billedgalleriet.