Godt pointstævne arrangement

Vi har netop afholdt 6. runde, og dermed sæsonens sidste pointstævne, for alle vores og de omkringliggende klubbers nye spillere.
Pointstævnet som blev afviklet på Kalbyrisskolen, havde stor deltagelse af i alt 4 klubber og var det hidtil største i denne sæson. KVIK havde selv 10 spillere med.

Det var en god afslutning, med en masse spændende kampe, for de glade børn.
Turneringen blev inddelt i 4 puljer, og der blev spillet efter hvilke niveau man havde.
KVIK Næstved havde 3 spillere med i A gruppen. Johannes Kure gjorde det bedst, da han fik en flot 2. plads. Det var meget tæt på førstepladsen, men Johannes tabte den plads i en indbyrdes kamp. Leon Hansen fik en 3. plads, mens Frederik Jørgensen fik en 5. plads.

I B rækken, var det en meget stærk spillende Gustav Sørensen fra KVIK, der ryddet al modstand til side, og med 6 sejre vandt han denne række. Asmat Diko fik en 3. plads og Max Larsen en 5. plads.

Vi havde 4 spillere med i C rækken og alle 4 kom mellem de 5 første i rækken. Silas Børsting blev en sikker vinder med 6 sejre. Jacob Bentzen kom på 2. pladsen med 4 sejre. Magnus Juul Madsen, blev nr. 4 og Magnus Lykke fik en 5. plads.

Alle de deltagende spillere, skal deltage i den store pointstævne finale i Valby Hallen, den 30-31. marts. Man kan læse meget mere om finalen og hvilken dag man skal spille her.