Sæsonstart i 1. division

Klubbens hold i 1. division har lørdag sæsonstart med to kampe. Den nye turneringsform fra DBTUs side har medført at kampene i 1. division skal spilles i samlinger, hvor der spilles flere divisionskampe i samme hal. Dette er gjort for at gøre kampene mere tilskuervenlige.
Vores kampe skal spilles i Virum Hallen og første kampe spilles kl. 10.00 mod B75 fra Hirtshals, mens den 2. kamp spilles kl. 14.00 mod Virum.
Det bliver spændende at følge de 4 unge der udgør vores hold til disse to kampe. Nikolai Nordahl, Sebastian Haack, Ruben S Jensen og Mads Jørgensen spiller de to holdkampe. De 3 førstnævnte er alle debutanter i Næstved trøjen.