Årets spiller 18-19

Mads Jørgensen er kåret som årets spiller i KVIK Næstved, sæsonen 2018-19.
Mads har i denne sæson, haft en god stabilitet i sit eget spil, og igennem hele sæsonen haft gode resultater.

Mads Jørgensen er spillende holdleder på klubbens førstehold. Med det job, er der altid lidt ekstra pres og andre ting, man skal have fokus på.
Men Mads har også haft overskud, til at fokuserer på sit eget spil i holdkampene. Han har kun tabt 2 singler, igennem sæsonen og samtidig, haft en pæn fremgang på ratinglisten.

Ved Danmarks Mesterskabet for senior, var Mads tæt på medalje i herre double, da han sammen med sin makker, desværre tabte en tæt kvartfinale.

Mads har siden, han startede med bordtennis, som 9-årige, været en “KVIK” dreng, da han har fået sin bordtennisopdragelse i KVIK Næstved. Da klubben for nogle år siden, spillede i elitedivisionen, havde Mads svært ved at spille sig på holdet, så han valgte en anden klub i en kort periode. Men Mads, kom hurtigt tilbage til KVIK, og har de sidste sæsoner, haft en stor andel i, at førsteholdet nu er på vej mod toppen igen, og i den kommende sæson er i 2. division.

Mads Jørgensen er i øvrigt også en af de bedste spillere i Danmark til sandpapir. Han har spillet sig helt frem til de afgørende kampe ved det seneste DM i sandpapir. Mads er en god og dygtig repræsentant for KVIK Næstved i bordtennis Danmark, både som spiller, men også som træner. Mange spillere og ledere fra andre klubber, kender Mads, som en behagelig og sympatisk person.

Der ønskes et stort tillykke fra klubben.

På billede har Mads Jørgensen modtaget pokalen af Michael Jensen, og samtidig beviset på titlen som årets spiller, ved klubmesterskaberne 2019.

Man kan se de tidligere vindere af titlen som Årets spiller her.