Årets Spiller 2023

Vi skal til den næste person i klubben, der skal hyldes. Denne gang, er det Årets spiller i sæsonen 2022-23.
Det sportslige udvalg har valgt Jakob Møller Bentzen til Årets spiller i KVIK Næstved.

Jakob er 2. års drengespiller og har spillet i KVIK Næstved, siden han begyndte i 2018. Her startede han ligesom alle andre nye spillere, med at træne hos Kim Rasmussen og Jesper Jørgensen. Hurtigt begyndte Jakob, at deltage i pointstævnerne. Siden er det gået stærkt med udviklingen.

Jakob har haft en god sæson i træningslokalet, hvor han er flittig og seriøs. Jakob passer altid sin træning og med sin altid glade og positive tilgang til træningen, har han udviklet sig til en rigtig dygtig spiller.

I denne sæson har Jakob, spillet på klubbens U13-15 hold. Her blev han hele rækkens topscore, hvor han vandt 38 singlekampe. Han havde et ekstra overskud i holdkampene, hvor han var god til at coache og støtte sine holdkammerater.

Jakob Møller Bentzen har i sæsonen været en aktiv deltager, ved stævner og har spillet mange kampe og fået flere flotte sejre med hjem. Den store triumf for Jakob. kom da han i januar 2023, vandt drenge rækken i Danmarks største stævne i Ribe. Det var stort for Jakob, at han på klubturen, vandt denne række, hvor alle sine klubkammerater så på og heppede.

Med sit altid positive væsen og gode indstilling, er han en god og dygtig repræsentant for KVIK Næstved, rundt omkring i Danmark, hvor han spiller.

Et fortjent og stort tillykke med titlen, som Årets Spiller 2023.

Man kan se de tidligere vindere af Årets spiller her.