Århus stævne

En lille gruppe på fire glade og forventningsfulde KVIK spillere, tog lørdag morgen, kl. 05.00 afsted i bilen fra Næstved med retning mod Århus.

I bilen var Rebekka Mosgaard, Tim Hansen, Jakob Møller Bentzen og Elias Priess. De skulle deltage i det store internationale stævne, Århus Open, som blev spillet i Brabrand Hallerne.

Alle var klar til at spille kl. 09.00 og her var Tim Hansen i Herre klasse 2, kommet i en spændende pulje. Tim spillede nogle meget drabelige kampe og vandt to kampe med 11-9 i det afgørende sæt. Men Tim Hansen tabte desværre den afgørende kamp, om at komme i kvartfinalen, så det blev exit i puljen.

Jakob Møller Bentzen og Elias Priess, var klar til drenge rækken. I gruppespillet starter Elias rigtig godt med sejr over en Tysk spiller, men Elias taber de to næste kampe, så han skal spille i B slutspillet. Her vinder Elias 1/8 finalen med 3-0. Men desværre bliver det til et nederlag i kvartfinalen.

Jakob spiller rigtig godt i sin indledende pulje, hvor han vinder alle sine 3 kampe. I A slutspillet, vinder Jakob sin 1/8 finale med 3-1 og er klar til kvartfinalen. Jakob spiller en god kamp, men må desværre lide et nederlag i 4 sæt til en spiller fra Silkeborg.
Men rigtig flot indsats af Jakob og Elias i drenge rækken.

Rebekka Mosgaard havde sin stævnedebut i KVIK trøjen. Hun var på en svær mission, men kæmpede rigtig godt og gjorde alt hvad hun kunne. Men det blev desværre til 3 nederlag i puljen for Rebekka.

Alle 4 spillere havde en fantastisk tur og det blev også til lidt kampe om søndagen. Her var der kampe i nogle højere klasser, hvor det var mere vigtig, at få kamptræning, så derfor var der ikke de store resultater i disse rækker.