Bordtennis eller Obama

To store begivenheder foregår i Næstved, her til aften. Kl. 18.00 indtager USA tidligere præsident, Barack Obama scenen i Arena Næstved. En halv time senere, indtager fire senior hold den store scene på Kalbyrisskolen.

Her er KVIK Næstved arrangør, af en turneringssamling med fire hold, der spiller holdkampe. 
Klubbens hold i Østserien, der spiller med i toppen af rækken, skal møde et altid godt kæmpende hold fra Tølløse. 

En meget spændende kamp, skal spilles i serie 2, hvor KVIK, der ligger nr. 1 i rækken, skal møde Skensved, der ligger nr. 2. En direkte topkamp, der med bare et point til KVIK, kan sikre holdet oprykning til serie 1. KVIK Næstveds andet hold i serie 2, skal møde Holbæk. 

Et andet spændende opgør vi kan se frem imod, er i serie 3. Her skal KVIKs tophold, der har vundet 15 kampe, møde Holbæk. Bliver det til en sejr, er der oprykning til serie 2.

Vi kan kun opfordre alle KVIK fans om at komme og se bordtennis, kl. 18.30. Det bliver en virkelig spændende aften på Kalbyrisskolen og en stor aften for Næstved.