Damerne skal i kamp

Klubbens serie 5 hold starter de første holdkampe i sæsonen med to hjemmekampe torsdag aften, mod Skensved og Sorø i Herlufsholm Hallen.

Flere andre klubber satser på herrerene til deres serie 5 hold. Men hos KVIK Næstved er det anderledes, her er det damerne der skal i kamp.

KVIK vil give nogle af klubbens mange damespillere chancen for at spille holdkampe. Der er desværre ikke nok damespillere rundt i de andre klubber i bordtennis Danmark, så man kan lave en dameturnering. Derfor spiller KVIK damerne med i herrernes serie 5 turnering.

Dametræner, Kim Rasmussen har udtaget en stor spillertrup til de to serie 5 kampe. Dametruppen på fem spillere, består af Trine Hansen, Christina Hegelund, Sandi Madsen, Pernille Larsen, Rebekka Mosgaard. 

Første holdkamp spilles mod Skensved, kl. 18.30 og den anden kamp mod Sorø, spilles kl. 20.15. 
Kom og støt damerne i deres holdkampe.