Drengehold Østdansk Mester

Vores 3 bedste drengespillere, Benjamin Myhre, Sebastian Kondrup og Mads Klarskov der spiller i drenge rækken under ØBTU sluttede af med manér i de to sidste kampe i holdturneringen.

Med to sejre på henholdsvis 9-1 og 10-0 viste holdet den styrke de har haft igennem hele sæsonen. Alle kampe er vundet og drengene er bare blevet bedre og bedre for hver kamp der er spillet. Drengeholdet kan dermed slutte som Østdansk Mester.

Holdet spillede 14 kampe og fik 28 point, 5 point mere end nr. 2 fra Gundsølille og 8 point mere end nr. 3 fra Hvidovre. På topscorelisten blev Benjamin Myhre klart nr. 1 med 42 sejre i 42 kampe. Sebastian Kondrup blev nr. 2 med 38 sejre i 42 kampe. Mads Klarskov blev nr. 4 med 30 sejre i 36 kampe.
Et kæmpe stort tillykke fra klubben til drengene og en stor Tak til forældre for støtten og hjælpen med transporten til udekampene.