Klar til ny sæson

Sommerferien er for mange ved at være slut. Skolerne ringer snart ind til et nyt skoleår og mange starter arbejde igen.
I bordtennis lokalet, der i løbet af sommeren har fået ny belysning, ringer klokkerne også snart ind til en ny sæson.

KVIK Næstveds bestyrelse har arbejdet hårdt i sommeren med flere nye tiltag og nye bestyrelsesmedlemmer, der skal indkøres. Den nye kasserer, Morten Eriksen er blevet kørt i stilling og klar til at styre økonomien med hård hånd.

Men klubben er selvfølgelig klar til en ny sæson og glæder sig rigtig meget til at komme i gang med 23-24 sæsonen.

Derfor starter vi bordtennistræningen igen, med første træningsdag, mandag den 7/8-23, kl. 17.30, hvor de de øvede ungdomsspillere starter træningen. Derefter starter seniorspillerne, kl. 19.00 og så er sæsonen og træningen for den nye sæson 23-24 skudt i gang.

Vi glæder os til at se alle vores medlemmer igen, med masser af energi og til en ny spændende sæson. Der er ikke lavet de store ændringer på træningstiderne i forhold til de seneste år.
Men alligevel, er der dog en helt ny ændring, da vi har lavet plads til dame og pigetræning, torsdag kl. 18.15 – 19.15. Vi glæder os meget til dette nye tiltag.
Man kan se hele træningsplanen her.

Vi håber ligeledes meget på, at se mange nye medlemmer, der har lyst til at spille bordtennis i KVIK.
Hvis man er ny spiller, ungdom eller senior og kunne tænke sig at spille bordtennis i KVIK Næstved, kan man læse meget mere info her. Klubbens trænere står klar til at modtage både nye og gamle spillere.

Man kan altid læse om træningen på hjemmesiden i menuen træning. Her vil der altid være information om træningen og træningsholdene i KVIK Næstved.

Vi glæder os til en ny og spændende bordtennissæson. Vel mødt alle der vil spille bordtennis i Næstved.