Fredags Point

Michael Møller rådgiver Stefan Cortz

Der blev næsten fuld pointudbytte, da KVIK fredag aften afviklede endnu en Super Fredag med 4 spillede holdkampe på Kalbyrisskolen.

Tre af holdene vandt deres kampe, mens østserien fik et vigtig point i en meget tæt og godt spillende holdkamp mod Greve.

I østserie kampen, var der allerede fra starten stor jævnbyrdighed og begge hold fulgtes ad hele vejen til resultatet 7-7.
Jonathan Nielsen og Stefan Cortz vinder hver to kampe og sammen vinder de en double. Jakob Ebbesen og Michael Møller vinder en kamp hver.
Med dette ene point er holdet stadigvæk nr. 1 i rækken, men da de andre tophold har vundet deres kampe, er der nu tre hold der ligger helt lige med samme point, så derfor stor spænding i denne række.

Bent Post i knæ og Lars Malmquist

Serie 1 holdet spillede mod Roskilde, som inden kampen var tre point foran midt i tabellen, så en sejr ville være vigtig for holdet. Holdet for ikke den bedste start og kommer bagud 0-2, men der bliver udlignet til 2-2.
Men igen bagud med 2-4. Ved denne stilling, kommer der så en afgørende periode i holdkampen.

Vi vinder de næste to singler og samtidig vinder begge de vigtige doubler til føring på 6-4. Vi får også de to sidste singler i hus, så det slutter med en holdsejr på 8-6.
Allan Hansen og Lars Malmqvist vinder 3 singler hver. Jørn Ringstrømm og Bent Larsen kommer ikke på tavlen, men er med til at vinde de vigtige doubler.

Sevak og Christian Jensen

Serie 3 mandskabet har en nem aften, da det bliver til en overbevisende 8-2 sejr mod HOGI.
Der er aldrig tvivl om sejren og den kommer i hus med 3 singlesejre til Lars Bonnesen og Henrik Mørkeberg. Sammen vinder de også doublen.
Den sidste sejr får Michel Leleu i sin sidste singlekamp.

Serie 4 holdet var ligeså overbevisende i sin holdkamp mod Stenlille. KVIK holdet vandt sikkert med 8-2 og her var det holdkaptajn, Brian Jensen der førte an med 3 singlesejre. Christian Jensen og Sevak Heidrabedian vandt to hver og sammen en double.