Fuld program

Der er nogle travle dage i vente, med kommende store arrangementer. Tre dage i træk, er der bare fuld program i KVIK Næstved.
Torsdag aften fortsætter Mentalcoach, Mark Vogel, anden del af sit foredrag.

Alle der deltog i første del, er orienteret og selvfølgelig selvskrevne til torsdagens sidste del. Er der nogle nye, der ønsker at deltage i et spændende foredrag, om hvordan man bliver en vinder til sin sport og måske blive bedre til at klare modgang, møder man op. Det foregår i Auditoriet på Kalbyrisskolen, kl. 19.00. 

Fredag aften, ligeledes på Kalbyrisskolen, dog i hallen, spilles der fire senior holdkampe med kampstart, kl. 18.30. Der spilles to serie 2 kampe, en enkelt serie 3 kamp og endelig skal Danmarksserie holdet spille en kamp. 

Lørdag afholdes et af sæsonens store events, nemlig Mumba Cup, som afvikles for 4. gang.
Det er en invitations turnering, der er med til at mindes klubbens tidligere formand og leder igennem 40 år, Jan Mumba Rasmussen.
Mumba Cup spilles med helt særlige regler, som der kun benyttes i denne turnering og samtidig er det også et socialt arrangement, der afvikles lige i Mumbas ånd. 
Det spilles på Kalbyrisskolen med start kl. 13.00. Man kan se program og mere information her.