Generalforsamling

Klubben har afholdt den årlige generalforsamling og endnu engang uden den store dramatik. Formand, Kim Rasmussen bød velkommen og til dirigent blev Jan Rasmussen valgt.

Formanden fortalte i sin gode lange beretning om sæsonen og de mange positive oplevelser der har været i KVIK Næstved i denne sæson. Næstformand, Jonathan Nielsen havde en enkelt tilføjelse og efter et par kommentarer blev beretningen godkendt.

Turneringsleder, Jan Rasmussen fortalte i sin beretning om de mange flotte resultater vores turneringshold har haft i denne sæson og diplomer til de vindende hold blev uddelt.
Spilleudvalget ved Michael Jensen fortalte om den store stævneaktivitet og alle de gode stævneresultater der er kommet til klubben i sæsonen.
Man kan læse beretningen her. Begge udvalgs beretninger blev godkendt af forsamlingen.

Økonomiansvarlig, Bjarne Jørgensen fremlagde regnskabet og igen i år et lille underskud. Budget for næste sæson blev gennemgået og det skal give et overskud til klubben. Regnskabet blev godkendt.

Der var to forslag til ændring af to pargrafer i klublovene. Begge blev besluttet og er tilføjet i klubloven.

Bjarne Jørgensen, Michael Jensen og Mads Jørgensen var alle på valg til bestyrelsen og alle 3 blev genvalgt for de næste 2 år. Der blev ligeledes valgt to supplanter for 1 år. Jan Rasmussen og Brian Jensen blev valgt og herefter ser bestyrelsen således ud:

Formand, Kim Rasmussen (valgt i lige år)
Kasserer, Bjarne Jørgensen (valgt i ulige år)
Medlem, Morten Eslund (valgt i lige år)
Medlem, Michael Jensen (valgt i ulige år)
Medlem, Jonathan Nielsen (valgt i lige år)
Medlem, Mads Jørgensen (valgt i ulige år)

Ungdomsrepræsentant, Benjamin Myhre fortsætter også i bestyrelsen.
Her kan man se bestyrelsen.
Bestyrelsen afholder sit første møde i uge 23 og her beslutter man, hvem der skal være næstformand og sekretær i den kommende sæson.

På generalforsamlingen blev årets leder udnævnt og det blev Næstformand, Jonathan Nielsen der fik den store anerkendelse for sit store og gode arbejde i klubben.
Michael Jensen overrakte den flotte pokal til Jonathan Nielsen og senere vil der på hjemmesiden komme et portræt af årets leder.

Generalforsamlingen blev efter 3 timers god debat og snak afsluttet af dirigent, Jan Rasmussen.

Man kan læse det fulde referat skrevet af Sekretær Mads Jørgensen her.