Godt besøgt generalforsamling

Mange af klubbens medlemmer og forældre, havde fundet vej til Herlufsholm hallens kursuscenter, for at deltage i den årlige generalforsamling. Inden selve mødet startede, var der udenfor hallen grillpølser, øl og vand til deltagerne. Her havde man mulighed for at hygge og snakke lidt om klubben.

Generalforsamlingen begyndte, kl. 19.00, hvor Formand, Kim Rasmussen bød velkommen. Mogens Mørkeberg blev valgt til dirigent og konstaterede at mødet var lovligt indkaldt.

Kim Rasmussen aflagde sin beretning, hvor han som det første bad forsamlingen, om at rejse sig og holde et minuts stilhed, til ære for klubbens to afdøde klubkammerater, Jens Christensen og Roy Høyland.
Formanden fortæller om en mærkelig sæson, hvor klubbens turneringshold ikke fik færdigspillet kampene, da sæsonen sluttede i december. Alle er blevet ramt af en 4 måneders coronapause.
Men det positive, er at vi efter denne lange pause, nu endelig er kommet i gang med træningen. Det går endda så godt, at klubben har fået 12 nye medlemmer i en coronatid, det er godt gået.

Formandens beretning bliver godkendt af forsamlingen. Michael Jensen orienterer herefter om de sportslige resultater. En meget kort beretning, som man kan se nederst på siden.

Efter beretningerne fremlagde Økonomiansvarlig, Bjarne Jørgensen et flot regnskab med et pænt overskud. Budgetforslag for den kommende sæson blev forelagt forsamlingen, som godkendte både regnskab og budget.

Der var valg til bestyrelsen og her skulle der vælges et nyt medlem, da Mads Jørgensen efter 5 år i bestyrelsen, havde valgt at trække sig. Tak til Mads for en god indsats i bestyrelsen.

Ny mand i KVIKs bestyrelse for de næste to år, bliver Michael Priess, der er seniormedlem og forældre i klubben. Der udover blev Tim Hansen valgt som ny suppleant, da Ricky Palm efter et år, havde valgt at trække sig.
Både medlem Michael Jensen og kasserer, Bjarne Jørgensen blev genvalgt for en periode på to år.

Årets Leder blev Peter Løvbjerg for hans store indsats i ungdomstræningen. Peter var ikke tilstede til generalforsamlingen, men han vil få lederpokalen senere.

Sidst på mødet fortalte Næstformand, Jonathan Nielsen om halprojektet. Michael Jensen gjorde opmærksom på klubmesterskabet, den 19/6, samt at klubben vil afholde planlægningsmøde for den kommende sæson, lørdag den 26/6.

Til slut takkede formanden for en god generalforsamling og det store fremmøde.

Referatet fra hele mødet vil man senere kunne læse her på hjemmesiden.

Herunder den sportslige beretning:

Beretning spilleudvalget 20-21