Hank Øl

 

Den flotte Hank Øl flaske etiket

KVIK er ved at få fremstillet nogle klubøl, som kommer i handlen til klubbens medlemmer. Navnet på den nye øl er Hank Øl og på flaske etiketten vil der udover Hank Øl også være et klublogo og tallet 65, som viser at det er klubbens fødselsdag den 1. oktober 2017.

Navnet Hank er det udtryk som man siger om den spiller der har tabt flest kampe i en holdkamp.
Det navn og opfindelse kommer selvfølgelig fra klubbens tidligere Formand, Jan Mumba Rasmussen, som sammen med Steen Hadsbjerg er bagmændene til dette spændende øl projekt.

Øllet er en Dutch Dark Lager på 4,9 % og kan i smagen minde om en Heineken Dark.
Etiketten på flasken er designet af Søs Jensen og netop etiketten er Mumba og Steen ved at få på de sidste flasker, så de er klar til salg i forbindelse med senior træningslejren den 30/9 på Kalbyrisskolen. Her kan de købes for 35,00 kr. pr. flaske eller 3 flasker for 100,00 kr. Der kan kun betales med kontanter, så ingen MobilePay eller betalingskort.

For at Mumba kan vide hvor mange øl han skal medbringe til træningslejren, er det vigtigt du emailer eller SMS’er til Mumba, så han ved hvor mange Hank Øl der skal medbringes.
Se mail og telefonnummer her.

Overskud fra salg af Hank øl går direkte til klubkassen.