Klar til et nyt år

Først et godt nytår til alle.
KVIK Næstved håber, at alle medlemmer, trænere og ledere, er klar til 2022 og forhåbentlig en masse god bordtennis. 
Efter en corona, jule- og nytårspause, er vi klar til opstart af træningen igen.

Første træningsdag i 2022, vil være onsdag, den 5. januar. Her starter talentholdet med træningen, kl. 19.00.

Herefter håber vi alt vil forløbe normalt igen, med både træning og kampe. 
Der er nogle enkelte holdkampe, som ikke blev færdigspillet, inden jul, samt et par kampe, inden den 5/1. Disse kampe, vil blive flyttet til en ny dato. 

Vi skal gøre opmærksom på, at når man møder til træning, skal man bære mundbind, når man går igennem Herlufsholm Idrætscenter og indtil man er kommet i KVIKs klublokale.

Vi vil informerer, når dette ophør igen. KVIK Næstved følger hele tiden sundhedsmyndighedernes anbefalinger og er klar til at reagerer efter disse med kort varsel.