Efter en sæson, med corona og hvor ingen har kunnet træne eller spille bordtennis i 4 måneder, var det endeligt dejligt, at kunne afvikle et klubmesterskab.
På årets hidtil varmeste dag, den 19. juni, havde vi endnu engang en fantastisk dag med god bordtennis og hygge til årets klubmesterskab.
Alle var klar til opsætning af borde, stole og café område. Med fælles hjælp blev alt klar til start kl. 11.30. De deltagende i ungdoms double, skulle dog inden kampstart, lige klargøre alle toast til caféen. Stærkt arbejde af alle hjælpende medlemmer.
Mesterskaberne blev afviklet på 7 timer og der blev spillet mange spændende og underholdende kampe. Der blev kåret 10 klubmestre, i et mesterskab, der blev spillet i en reduceret og sundhedsforsvarlig udgave.
Der var 3 spillere, der blev dobbelt klubmestre. Jonathan Nielsen vandt mesterrækken og senior double med Tim Hansen. Magnus Juul Madsen vandt ungdom C og Nicolai Jensen, vandt ungdom A og sammen blev de klubmestre i ungdoms double.
På dagen fik vi også kåret årets kammerat, som blev Søren Berthelsen, bedre kendt som “Maleren”
Årets spiller, blev ikke uddelt i år, da vi har haft en sæson med corona og derfor ikke spillet kampe og stævner.
Man kan se foto fra dagen i galleriet.
Alle resultater kan ses herunder:
Resultatliste klubmesterskab 2021