Masser af træning

Den daglige og ugentlige KVIK træning, går forrygende i dette efterår. Der er rigtig mange bordtennisglade børn og voksne til træning i klubben.

Vi mærker et stort pres på vores lokaler i Herlufsholm Hallen. Vi kan også mærke og fornemme, glade og positive medlemmer, der elsker at træne bordtennis, til trods for pladsmangel.

Derfor har vi afholdt to træningslejre med 11 borde på Kalbyrisskolen, hvor vores medlemmer rigtig kunne udfolde sig med masser af bordtennistræning.
Vi har haft 18 seniorspillere, til træningsdag. De deltagende spillere, havde niveau fra serie 5 til 2. division, og det viser også, at vi som klub kan arbejde med spillere på alle niveauer.

Til denne træning, fik vi arbejdet meget med teknikken, men også det taktiske, blev diskuteret ved en teoriundervisning af senioransvarlig træner, Jonathan Nielsen.

En tilsvarende træningsdag, har vi også afholdt for vores ungdomsspillere. En lille del af ungdommen, deltog på denne dag. Lejren havde de 4 trænere, Michael Jensen, Mathias Ringstrømm, Kim Rasmussen og Jesper Jørgensen til at styre træningen, som var for alle ungdomsspillere, igen uanset hvilke spillerniveau man har.

Træningen var derfor for begynderen, der lige er startet i klubben, til øvede spillere, der spiller på turneringshold og til spillere på drengeliga holdet. Der blev arbejdet med det tekniske via Kinatræning til alle, og taktiske øvelser blev også udført af deltagerne. Se videoen fra træningen, for at få et lille indblik.

Se video fra ungdomslejren.