Det blev til to meget sikre sejre, da 3. divisionsholdet, lørdag spillede to hjemmekampe på Kalbyrisskolen, hvor vi afholdte en turneringssamling for 3. division, med 6 hold.
Første kamp for KVIK, var mod et meget rutineret Virum mandskab. De spillere, som stillende op for Virum, var mellem de bedste i Danmark for 35 år siden, og spiller nu meget langsomt, men er gode spillere og vinder mange kampe, og er farlige for mange, der falder ned i deres tempo.
Vores spillere var oppe i det høje gear fra starten, og med spil i højt tempo, var holdkampen aldrig i fare.
Vi får også en superstart med sejre i begge doubler og derefter sejre til Ruben Jensen og Stefan Cortz, er vi foran 4-0, og det gav den nødvendige ro til at få resten af holdkampen i hus. Mads Jørgensen vinder to singler med 3-2, Ruben og Stefan vandt også deres anden single overbevisende. Jonathan Nielsen måtte gå fra bordet uden sejre. Holdsejren blev på 8-2.
I den anden holdkamp mod Hvidovre, får vi også en drømmestart med sejre i begge doubler, og derefter sejre til Ruben og Stefan, så vi er foran 4-0. Hvidovre kommer på tavlen, da Jonathan Nielsen taber en kamp. Men med to sejre til Mads Jørgensen og igen Stefan og Ruben på tavlen, vinder vi de næste 4 singler og tager holdsejren i hus med 8-1.