På med løbeskoene

Har du lyst til at løbe en tur i skoven, med dine klubkammerater, så skal du deltage i KVIK Næstveds løbetræning. På det netop overståede stormøde i klubben, blev der diskuteret mange nye initiativer. Et af dem, var at samle klubbens medlemmer her i sommeren til løbetræning.

At løbe sammen med sine KVIK venner, kan styrke fysikken, men kan også være med til at styrke det sociale samvær i klubben. Alle medlemmer, seniorer, ungdom, trænere og forældre kan deltage.

Man møder hver torsdag, og den første løbedag, er torsdag den 14/6, kl. 17.00. Man mødes ved indgangen til Herlufsholm Hallen og derfra aftaler man en løberute, med træner Jesper Jørgensen, som er klubbens løbecoach.

Man kan selvfølgelig kombinere løbet med den frie bordtennistræning, der er torsdag aften, ved at spille efter løbetræningen.