Penthouse International

Til weekenden store stævne Penthouse International har KVIK Næstved haft flere spillere i aktion.

Michel vinder af senior 5.

I Seniorrækker deltog:
Michel Leleu i Senior 4 og Senior 5
Mads Jørgensen i Senior F (åben række med Handicap) og Herre Elite Double med Nicklas Middelhede, Brønshøj.

Michel Leleu får en hård pulje i Senior 4 og kommer ikke videre i gruppespillet.
Michel spiller også senior 5, og her går det bedre, faktisk går det så godt at Michel går helt til tops i denne række.
Der er desværre ikke opdaterede resultater fra denne række ved skrivning af dette indlæg, men et flot billede af Michel på toppen.

Mads Jørgensen og Nicklas Middelhede spiller Herre Elite Double, og når frem til 1/8 finale, som desværre bliver endestationen i en 5 sætter.
Mads spiller også Senior F, der er en åben række, hvor elitespillere modtager et handicap pr. sæt.
Der er desværre heller ikke her opdaterede resultater fra denne række ved skrivning af dette indlæg, men Mads Jørgensen melder at rækken blev spillet uden resultat for ham.

I Ungdomsrækkerne deltog:
Oliver Jensen i Drenge D.
Nicolai Dyg Jensen i Yngre Drenge C
Brøderne deltog for første gang sammen i en double i Drenge C.
Mark Christensen Yngre drenge B
Jacob Petersen Yngre drenge A og Yngre Drenge B.

Oliver og Nicolai sølv i double, Drenge C

Oliver og Nicolai vinder fint deres pulje i Drenge C double og sider over i kvartfinalen.
Brøderne vinder semifinalen, men møder deres overmænd i finalen.
De modtager en flot 2 plads i deres første double sammen.

I single spiller Oliver Drenge D, og vinder sin pulje hvilket giver selvtillid.
I Kvartfinalen spiller han overbevisende og vinder.
Desværre for Oliver bliver semifinalen endestationen hvor han taber til vinderen af rækken og indkassererer dermed en 3 plads.

Nicolai Spiller Yngre Drenge C, og vinder ligeledes sin pulje.
Desværre taber han viderespillet i kvartfinalen i en tæt 5 sætter.

Mark og Jacob spiller Yngre Drenge B.
Jacob vinder sin gruppe, og Mark bliver 2’er i sin gruppe, og dermed er begge drenge videre i slutspillet.
Jacob møder desværre ind i kvartfinalen lidt ufokuseret og modtager et nederlag.
Mark er rigtig godt spillende og vinder en tæt spillet kvartfinale.
I Semifinalen møder Mark dog sin overmand, men får samlet en flot 3 plads.
Desværre fik vi ikke taget et billede.

Jacob fortsætter om eftermiddagen i den stærke Yngre Drenge A.
Han er lidt uheldig og får en meget stærk pulje.
Selvom Jacob spiller rigtig godt, så kommer Jacob desværre ikke videre fra gruppespillet.
Deltagerne i Jacob’s pulje bliver nr. 1 og 3 i rækken i en meget stærk opstilling.

En lang weekend med bordtennis er overstået, og vi kan nu se frem til næste store styrkeprøve i Penthouse Grand Prix ved SISU stævnet i Århus.