Pointstævnefinale

Jakob, bronze i D-rækken

Til sæsonens pointstævnefinale, som er et af sæsonens helt store arrangementer under Østdanmarks Bordtennis Union, havde KVIK Næstved 7 deltagere med.

Alle deltagere er i gang med deres første år, som bordtennisspiller, og har igennem sæsonen deltaget i de 6 afdelinger af pointstævnerne, som er afviklet på Sydsjælland og Lolland Falster.

Klubbens 7 deltagere i finalestævnet, som havde deltagelse af spillere fra hele Sjælland, blev afviklet i den store Valby Hallen, med 32 borde, gav alle spillerne en stor oplevelse. Alle var ligeledes godt forberedte og gjorde alt hvad man kunne og spillede op til sit eget bedste.

Der blevet spillet i 5 forskellige rækker, alt efter de enkelte spillers resultater og niveau. Alle får ligeledes en placering, da man efter et gruppespil, går enten i A-slutspil eller et B-slutspil. efter hvilken man plads man får i det indledende puljespil.

I A rækken, har vi haft puslingespiller, Leon Hansen med i hele sæsonen. Han har spillet godt og stabilt i alle pointstævner. I dette finalestævne kommer han i A-slutspillet, men taber i 1/8 del finalen.
B-rækken havde deltagelse af Gustav Sørensen, som spiller sig i B-slutspillet. Her kommer Gustav frem til kvartfinalen, og spiller her en meget tæt kamp, som han desværre taber 11-13 i afgørende sæt. Men en flot indsats af Gustav Sørensen.

Magnus Bronze B-slutspil række D

I C rækken havde vi Max Larsen og Magnus Lykke med i B-slutspillet. Max Larsen bliver slået ud i 1/8, mens Magnus Lykke kommer frem til kvartfinalen.
D-rækken havde deltagelse af 3 KVIK spillere, hvor Silas Børsting og Jakob Bentzen kommer i A-slutspillet.

Silas Børsting taber den første kamp efter gruppespillet og er færdig i 1/8. Jakob Bentzen spiller derimod rigtig godt og spiller sig helt frem til semifinalen. Her spiller han en meget tæt kamp, som Jakob desværre taber til den senere vinder af stævnet. Men Jakob får en flot 3. plads og en stor pokal.

I B-slutspillet i denne D række, får Magnus Juul Madsen også en flot 3. plads med hjem.