Sejr og nederlag

Det blev både til en sejr, men også et nederlag i åbningsrunden for klubbens hold i 1. division. Vi spiller den første kamp mod B75 fra Hirtshals. En svær modstander og så i den første kamp i sæsonen og med 3 debutanter på holdet. Næstved drengene får en god start og får kontrol på deres eget spil og vinder kampen med 5-1.
Ruben S. Jensen får en god debut med 2 sejre i 1. parkryds. Sebastian Haack vinder 1 kamp i første kryds, mens Mads Jørgensen og Nicolai Nordahl vinder hver en kamp i 2. parkryds.

I den anden holdkamp mod Virum har vi ikke helt den samme rytme. Vi kommer godt nok foran 1-0 med sejr til Sebastian Haack, men de næste 4 singler tabes, hvor vi kun vinder 1 sæt. Nicolai Nordahl vinder en single og reducerer til 2-4, men den næste single taber vi, så nederlaget bliver på 2-5.

Men holdet får en godkendt start på holdturneringen.