I denne uge er der en masse spændende holdkampe på programmet for alle KVIK Næstveds hold. Tirsdag aften spilles der 2 holdkampe på hjemmebane i klublokalet, da Østserien tager imod HOGI og Serie 4 holdet tager også imod et mandskab fra HOGI. To meget interessante lokalopgør og samtidig er serie 4 kampen et topopgør. Begge kampe spilles kl. 19.15. 

Onsdag aften spiller Serie 2 holdet topkamp på hjemmebane mod Slagelse. Samtidig spiller Serie 3 også en hjemmekamp mod Slagelse. Disse to kampe spilles kl. 19.15.
Torsdag aften starter Serie 5 med begge hold sin turnering med en samling på hjemmebane, hvor KVIK Næstveds to hold skal spille hver 2 holdkampe.

På lørdag kl. 10.00 og kl. 14.00 spiller både Junior holdet og Yngre drenge holdet hver to holdkampe. Vi vil her på hjemmesiden prøve at følge godt med i alle de spændende kampe vores hold skal spille.

Del: