Spillerlicens

For at spille turneringer og stævner i Bordtennis Danmark og DGI-regi, skal man have en spillerlicens. Licensen oprettes og skal fornyes op til hver sæson, hvis du spiller stævner eller holdkampe for KVIK Næstved.

Vi opfordrer alle medlemmer til at oprette en bruger på bordtennisportalen. Her opretter, betaler og fornyer man selv sin licens, inden man spiller sin første kamp i en ny sæson. Selvom man som ungdomsspiller og veteran har en gratis licens, skal den stadig fornyes hver sæson.

bordtennisportalen kan man ligeledes tilmelde og betale for stævner samt se en masse anden information om Dansk Bordtennis.

Er du helt ny i sporten og aldrig har haft licens før, skal klubben først oprette dig som spiller – dette kan du ikke gøre selv.
Er du helt ny i sporten og aldrig har haft licens før, skal klubben først oprette dig som spiller – dette kan du ikke gøre selv. Når man er helt ny, opretter klubben licensen og lægger betaling ud for dig. Normalt får du regningen for licensen sammen med dit kontingent. Skriv til klubbens kasserer, Morten Eriksen, og fortæl, at du skal bruge en spillerlicens.

Har du haft licens inden for de seneste 12-15 år, vil du stadig være at finde i systemet under den klub, du sidst spillede i, da du havde licens. For at forny din spillerlicens skal du først sikre dig, at du er under den rigtige klub (VIGTIGT). Er du ikke det, skal du kontakte morten@kviknaestved.dk for at få dig flyttet. Klubben vil derefter flytte dig og lægge ud for den første licensbetaling.

Licenstakster 2024-25

A-licens 0-18 år

100 kr.

A-licens 19-59 år.

Taksten gælder fra den sæson, hvor spilleren fylder 19 år

250 kr.

A-licens >60 år

Taksten gælder fra den sæson, hvor spilleren fylder 60 år.

100 kr. 

B-licens

Gælder for alle aldersgrupper.

130 kr.

Alle medlemmer skal betale et gebyr på 140,00 kr. til Bordtennis Danmark. Beløbet er inkluderet i kontingentet hos det enkelte medlem af KVIK Næstved. Se priserne her

Her følger lidt hjælp til at forny licensen:

  1. Efter du er oprettet eller logget ind på bordtennisportalen, vil der komme flere menupunkter til venstre i menuen (se nedenstående billede).
  2. Klik på SpillereKøb spillerlicens.
  3. Klik på Vælg spiller og vælg dig selv.
  4. Klik på Tilføj og betal.

Så er din licens fornyet.

licens

Tjek af spillerlicens:

Selvfølgelig vil du gerne sikre dig, at din spillerlicens er på plads. Det kan du gøre på følgende måde:

  1. Klik på Rating i menuen.
  2. Klik på Spiller.
  3. Vælg KVIK Næstved.
  4. Sæt flueben i “kun spillere med licens”.

Du bør nu fremgå af listen (se nedenstående billeder).

rating1

rating2