Status på holdturneringen

Nu hvor halvdelen af sæsonen er spillet for vores turneringshold, vil vi her lave en halvvejs status.
Først vil vi fortælle om seniorholdene, der spiller under ØBTU. Vi spiller i denne sæson med 3 hold.

Bedste hold spiller i serie 1 og holdet startede lidt usikkert med uafgjorte og tabte kampe. Men holdet har i løbet af efteråret fået en god forstærkning i Jonathan Nielsen der er hjemvendt til Næstved efter 10 år udenfor landets grænser.

Siden Jonathan kom på holdet har vi vundet og ligger på en 3. plads med 12 point. Der er stor stabilitet på holdet, hvor de 3 bedste spillere også er blandt de 6 bedste på topscorelisten. Hvis holdet holder den stabilitet i 2. halvdel, vil holdet være med i toppen. Jonathan Nielsen har 20 sejre i 21 kampe. Nick Olsen har 18 sejre i 21 kampe. Jakob Ebbesen har også 18 sejre, men i 24 kampe.

Serie 3
Holdet er ikke kommet godt fra land i dette efterår og har kun samlet 4 point med en sejr og 2 uafgjorte kampe. Holdet ligger i den nederste halvdel af rækken, men flere hold har ikke samlet mange point, så med lidt mere optimisme og held i 2. halvdel af sæsonen, vil holdet kunne få flere point og måske slutte midt i tabellen.
Holdets topscore er Tony Petersen med 7 sejre.

Serie 5
Rækken spilles som en to-mands turnering og holdet er først startet med kampe i december og har spillet 2 kampe med en sejr og et nederlag, så det er lidt svært at vurderer holdets styrke. Der er stor glæde og optimisme på holdet, så hvis det kan komme ind i spillet skal holdet nok klare sig godt.

Del: