Succes på Fyn

Tre af KVIK Næstveds seniorspillere, har været på en søndags udflugt til Fyn. De havde et stop i den lille Vestfynske by, Ejby. Her havde den lokale bordtennisklub et bordtennisstævne i idrætshallen.
Morten Eriksen, Tim Hansen og Peter Laursen havde sammen med mange Fynske spillere taget turen til Ejby.

Tim Hansen spillede med i klasse 2 og her her vandt Tim to kampe i puljespillet. Det gav en plads i slutspillet. Her tabte han i 1/8. Tim prøvede også kræfter med den stærke eliterække. Her vandt Tim på flot spil to kampe i den indledende pulje, men det var desværre ikke nok til at spille sig videre i slutspillet.

Peter Laursen og Morten Eriksen, spillede sammen i klasse 5 double. Det blev til to kampe, men også nederlag i dem begge.
I single havde Morten Eriksen større succes, da han i klasse 7 havde storspillet fremme. Det blev til 3 sejre i puljespillet og det var nok til at gå videre til finalespillet.
I semifinalen, var der stor spænding og jævnbyrdighed, da Morten spillede sig i finalen med sejr på 11-9 i afgørende sæt.
Den semifinalesejr gav selvtillid til Morten, som i finalen fortsatte det gode spil. Selvom der finalen var nogle tætte sæt, var det Morten Eriksen, der vandt med 3-0 over Arne Hoe, RBC Århus.

Stort tillykke med sejren.