Svensk udfordring

De to yngre drengespillere, Jacob og Simon Petersen, har deltaget i det stærke svenske stævne, “Rekord spelen” i Helsingborg.
Stævnet er med de bedste spillere fra hele Sverige. Derfor var det en stor mundfuld, drengene var oppe imod.

Men både Jacob og Simon er skruet på med den rette indstilling, og tog udfordringen med de svenske drenge op.
De klarede sig begge ganske godt spillemæssigt, og det viser, at de kan klare sig i dette stærke selskab.

I Sverige spiller man efter årgang, og i drenge 12 år, spillede de begge i puljer.
Jacob var tæt på at gå videre fra sin pulje, men i den afgørende kamp om play off kampene, tabte Jacob med 11-8 i 5. sæt. Simon spillede godt og fik en sejr i puljen, men ligeledes i den afgørende kamp om videre deltagelse, missede han chancen.

I drenge 13 år (årgang 2005) spillede man ikke puljer, men direkte i play off kampe, så der skulle være fuld fokus fra starten, for der er ingen dårlige spillere. Begge startede direkte i 1/16 finalen. Jacob spiller en god kamp, men igen taber han i et tæt 5. sæt.
Simon spiller fantastisk i sin første kamp og vinder med 3-1. I sin 1/8 finale, skal Simon spille mod den 4. bedste i Sverige i årgang 2005.
Simon kører bare på og spiller rigtig godt, og selvom han vinder et sæt, er det ikke nok til sejr, men en god indsats.
Simons nederlag var iøvrigt til den senere vinder af drenge 13 år.