Tæt på DM medalje

Vores drengeliga hold, med Valdemar Buchwald, Nicolai Jensen, Victor Kousgaard og Mathias Toftdal, spillede lørdag DM slutspil, som blev afviklet i Odense.
Slutspillet var en opsamling fra sæsonen 20-21, hvor turneringen stoppede, da KVIK drengene var på en 3. plads i vestrækken.
Til DM, skulle vores drenge, derfor møde nr. 2 fra Østrækken, som var Amager i kvartfinalen.

På forhånd var der lagt op til en meget jævnbyrdig og spændende holdkamp mellem de to klubber.
Holdkampen starter med en doublesejr til begge hold. Derfra følges holdene i meget tætte spændende singlekampe til 4-4. Ved stillingen 5-4 til Amager, spiller Nicolai Jensen mod Amager førstesingle. Denne kamp går ud i 5. sæt, hvor drengene er helt lige til 9-9. Her får Amager drengen, de sidste to bolde til sejr og bringer Amager foran med 6-4.

Men så tager vores førstesingle, Valdemar Buchwald fat i storspillet og vinder sin kamp 3-1. Samtidig kommer Nicolai stærkt tilbage og vinder sin single med 3-1, så stillingen er 6-6.
Victor Kousgaard spiller mod Amager 2. single og får en superstart med 1-0 føring i sæt. Amager kommer tilbage på 2-1, men Victor for udlignet. I det afgørende sæt, er Victor bagud med 3-9, men på stor mental styrke kommer han på 9-10, men en netruller afgøre desværre kampen til Amager fordel, som nu fører med 7-6.
Mathias Toftdal, skulle nu vinde sin single for at få uafgjort. Toftdal spiller rigtig godt og måske sin bedste singlekamp nogensinde. Men det er desværre ikke nok. Toftdal taber kampen og KVIK taber kvartfinalen med 8-6.

Men alle 4 drenge leverede en stor indsats og spillede på det maximale i en spændende holdkamp, der havde nerver, føleser og intensitet. Tak for en en stor oplevelse drenge.