Information om træningen i KVIK Næstved

Træningsplan for sæsonen 24/25:

Der er ingen træning i juli måned. Opstart af træning til den nye sæson, vil være mandag i uge 32. Nedenstående tekst, er en generel info om træningen i den forrige sæson. 

Generelt om træningen:
KVIK Næstved har i mange år haft tradition for en meget organiseret og struktureret træning. Man lære at bruge bat og bold med den rigtige teknik fra starten. Senere kommer man til at træne teknisk og taktisk træning og der igennem blive en bedre bordtennisspiller.

KVIK har altid arbejdet seriøst med træningen og haft en god evne til at udvikle spillere individuelt til det niveau den enkelte kan opnå. Det er også vigtigt, det er sjovt at træne, derfor skal der være en glæde i kroppen, når man træner i KVIK.
Det er vigtigt, at alle der vil spille bordtennis, har mulighed for at lære det på den rigtige måde.

Alle klubbens spillere er inddelt i træningshold. Det giver den enkelte spiller de optimale træningsbetingelser, når der trænes med spillere på ens eget niveau.
Vi tilbyder trænere til alle vores træningshold, hvor der ikke er fri træning.

Træningsplan:

Klubbens medlemmer er inddelt i følgende træningsgrupper:

Ungdom – Begynder & let øvede:
Denne gruppe, er nye spillere, der vil starte til bordtennis. Her er der lege, batfatning, lære de enkelte slag og bevægelser. Træner få øvelser. Man gennemgår regler og prøver at spille kampe til træning.
Hvis man ønsker at spille bordtennis, eller komme at prøvetræne, kan man kontakte Martin Kaltoft eller Brian Jensen, eller man kan også bare møde op i klubben.

Tirsdag, kl. 17.00 – 18.45.
Torsdag, kl. 17.00 – 18.15. 

Ungdom – Øvede:
Øvede ungdomsspillere der spiller turnering eller spillere der er begyndt at spille pointstævner.
For at kunne deltage i denne træning, skal man have det rigtige bordtennisudstyr i form af bat og belægninger, så teknikken kan udvikles korrekt og træningsøvelserne, kan gennemføres optimalt. På dette træningshold, arbejdes der med teknik og taktik.
Enkelte træningspas, kan der være seniorspillere med som sparring. Enkelte træningspas, kan der være seniorspillere med som sparring.

Mandag, kl. 17.30 – 19.00
Onsdag, kl. 17.30 – 19.00

Talent- og Seniortræning:

1. Holdet og udtagende spillere.

Onsdag, kl. 19.00 – 21.00
Torsdag, kl. 18.15 – 19.15

Senior og veteraner:
Mandag, kl. 19.00 – 22.00. Fri træning og hygge for senior, damer, veteraner og motionister.
Tirsdag, kl. 19.00 – 21.00. Fri træning og kun når der ikke er turneringskampe.
Torsdag, kl. 19.15 – 21.00. Træning for alle senior, der ønsker at træne øvelser. Seniortræningen kan i sæson 24-25, være selvtræning på enkelte torsdage. Klubben vil dog på de fleste torsdage, arrangerer træning, hvor trænere kommer på skift, efter en udarbejdet plan. 

Hvis man er ny seniorspiller og vil prøve at træne i klubben, møder man op til træningen. Man kan også kontakte Brian Jensen for mere information.

Piger og Damer:
Klubben har de seneste år kunne fornemme en interesse fra kvindelige spillere, der ønsker at spille bordtennis i KVIK. Derfor vil klubben nu tilbyde denne gruppe et træningstidspunkt, hver torsdag, kl. 18.15 – 19.15 til selvtræning. Enkelte gange vil KVIK arrangerer træning med en træner for pige og damespillerne.     

Fri træning:
Der er fri træning for alle medlemmer og familier, hver fredag kl. 17.00 – 18.45, samt lørdag og søndag kl. 10.00 – 12.00. Det skal bemærkes, at i weekenden, er lyset tændt og døren låst/åbent præcis kl. 10.00 – 12.00.

Man møder bare op i klublokalet, hvis man vil lære at spille eller træne på et træningshold.
Hvis man er ny ungdomsspiller og i tvivl hvor man skal træne, kontakt Martin Kaltoft. Nye seniorspillere, kan kontakte Brian Jensen.

Ovennævnte træningstider er gældende fra opstart, den 5/8-24 og frem til den 31/5-25.

Bemærk: Træningen er altid lukket i skolernes ferie, som er uge 42, jul og nytår, uge 7 og i påsken. Der udover kan træningen være aflyst pga. andre arrangementer i hallen.
Man kan altid se aflysninger på hallens hjemmeside.

Herunder kan man se en video fra en KVIK Næstved ungdomstræning på Kalbyrisskolen. Den giver et godt indblik på hvordan man træner i klubben.