Årets Kammerat 18-19

Jørn Ringstrømm er af medlemmerne i KVIK blevet kåret, som årets bedste kammerat i sæsonen 2018-2019 og modtog prisen, samt hæderen til klubmesterskaberne.
Jørn har i denne sæson, gjort sig godt og positivt bemærket i klubben, og han har ved afstemningen af den bedste kammerat, fået stemmer, både fra ungdom, senior og forældre.

Jørn startede med at komme i KVIK Næstved i 2010, da han som far, fulgte sin søn, Mathias Ringstrømm pænt til bordtennis.

I træningslokalet, blev Jørn Ringstrømm, dog meget interesseret i bordtennissporten. I starten kun som aktiv hjælper med at samle Kinabolde op fra gulvet og som chauffør til stævner. Senere var Jørn også aktiv i forældreudvalget og i flere andre opgaver, som iøvrigt gav ham titlen som Årets Leder 2012.

Jørn Ringstrømm Årets Kammerat 2019Men Jørn ville selv spille, og gik i gang med træningen. Selvom det så svært ud for Jørn i starten, blev han med sin stædighed og vilje, ved med at køre på til træning.
Han ville bare blive bedre. Han kæmpede sig op igennem rækkerne og i denne sæson har Jørn spillet på serie 1 holdet og enkelte kampe på 3. division, og på begge hold, har Jørn været en god og støttende kammerat.

I resten af klubben, har man i denne sæson, også lagt mærke til Jørns hjælpsomhed og positive indstilling. Jørn kommer altid til træning med et godt humør, som smitter af på sine træningskammerater. Han kommer altid med positiv energi, både til den spiller, han træner med og andre spillere i træningslokalet.

Når Jørn er med til stævner, er han altid klar til at støtte og coache en klubkammerat, uanset om det er en ungdom- eller seniorspiller.

Titlen, som Årets Kammerat er fuld fortjent, og der ønskes et stort tillykke.

Man kan se tidligere vindere, af titlen som Årets kammerat.