Årets Leder 2019

På den netop overståede generalforsamling, blev Årets Leder i sæsonen 18-19, kåret. Valget faldt i denne sæson på Thomas Petersen. Til forsamlingen, fortalte Michael Jensen, som overrakte pokalen, at valget på Thomas, som årets leder ikke var svært, da Thomas Petersen har lavet, og gør et kæmpe stykke arbejde med klubbens hjemmeside.

I sensommeren 2014, kom Thomas til KVIK Næstved. I første omgang, som forældre til Jacob og Simon. Drengenes store interesse for klubben og sporten, betød mange ture, som forældre til stævner og kampe. Her igennem blev Thomas, mere og mere interesseret i den spændende idrætsgren.

Det blev også til mere interesse i vores klub. Thomas begyndte selv at spille bordtennis, og da Thomas, første gang blev spurgt, om han ville hjælpe med klubbens hjemmeside, sagde han pænt, nej tak. Men Thomas, er jo en stille og rolig personlighed, og skulle lige have lidt tid, inden han senere vendte tilbage med svaret: “Jeg vil gerne lave klubbens hjemmeside, men vi skal have en ny, med andet udseende og design” I klubbens ledelse, var der glæde over dette svar, og Thomas fik fri leg til at udvikle en ny hjemmeside.

Thomas, har med et seriøst arbejde, i de sidste par år, udviklet klubbens hjemmeside og sociale medier meget professionelt. Thomas har hele tiden nye idéer, til at gøre siden bedre. Mange andre klubber, er meget misundelige på KVIK Næstveds meget velbesøgte hjemmeside. Det er takket være et stort stykke arbejde af Thomas.

Thomas er meget idérig og snakker meget med klubbens ledelse, om nye tiltag i klubben. Han er meget hjælpsom og tilbyder, altid sin hjælp, når der er brug for den, om det så er hjælp til indtastning af kampresultater en sen aften, eller rådgivning til klubbens ungdomsspillere mht. korrekt valg af belægninger og bat, så er Thomas klar til at hjælpe. Derfor er titlen, som Årets Leder, meget fortjent, da Thomas, ikke bare i denne sæson, men de seneste par sæsoner, har lavet et stort arbejde for klubben.

Et stort tillykke til Thomas Petersen, som Årets Leder.

Man kan se de tidligere vindere her.