Blandet uge

Alle klubbens seniorhold, har i denne uge spillet 2. runde af holdturneringen under Bordtennis Danmark. Det var en lidt blandet fornøjelse med store nederlag til to af holdene, men til gengæld også 4 flotte sejre til resten af holdene.

Begge serie 3 mandskaberne, var meget stærkt spillende og stod for to af holdsejrene, da de besejrede henholdsvis Ejby med 9-1 og sejr i lokalopgøret mod HOGI med 6-4.
Det ene af serie 2 holdene, spillede ligeledes lokalopgør mod samme klub. Det blev til en sejr på 8-6 i tirsdagens hjemmekamp. Det andet serie 2 hold, vandt en flot og sikker udekamp mod Rødvig med hele 10-4.

To hold, der havde en uheldig oplevelse i ugen, var først østserien, der mandag aften under vanskelige forhold på udebane, lidt overraskende tabte klart til Hvidovre. Torsdag aften var et meget rutinerede KVIK hold på besøg i Slagelse. De unge drenge fra Vestsjælland, sendte KVIK hjem med et 12-2 nederlag.

Nu har alle hold en lille pause og efterårsferie i uge 42, inden det går løs igen med den store hjemmebane samling, hvor 5 hold spiller, den 23 oktober på Kalbyrisskolen.