Danish International 2018

Danish International afvikles af Hillerød BTK og spilles i Fredensborgcenteret hvert år i Pinsen.
I år var ingen undtagelse, og klubben var repræsenteret i MiniCadet (yngre drenge) med Mark Christensen, Jacob Petersen & Simon Petersen.

Stævnet afvikles som holdkamp Lørdag og Mandag, og Søndagen afvikles singlerækker.
Således strækker stævnet sig over hele Pinsen.

Jacob & Simon ville forsvare eller forbedre deres 4 plads i puslingerækken sidste år, men det skulle vise sig at blive en meget svær opgave.
Især som 1 års yngre drenge op imod et meget stærkt felt af spillere hvoraf 90% efter sommerferien er drengespillere.
Jacob & Simon dannede hold sammen, men spillede ikke singlerækken Søndag.
Søndagen var afsat til hygge og samvær på den nærliggende campingplads hvor vi boede.

Mark Christensen var kun tilmeldt single, men var så heldig at blive tilbudt en plads på hold med en Svensk spiller der af en eller anden grund pludselig stod uden makker.
Den Svenske spiller var Hannes Isaksson, som er en de allerbedste Svenske ungdomsspillere overhovedet.
Det skulle vise sig at være en særdeles god spiller Mark var blevet makker med.

Deltagerfeltet generelt talte spillere fra Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, England og niveauet var højt.

Lørdagens kampe skulle vise sig at blive rigtig tætte.
Holdet fra Virum skulle vise sig at være de stærkeste, og da Svenske Hannes rensede igennem og vandt alle singler og dannede en stærk double med Mark, så kunne de komme videre til A-slutspil fra gruppen.
Jacob & Simon er med en 3 plads videre til B-Slutspil, lidt ærgeligt da både Jacob og Simon spillede en rigtig, rigtig tæt kamp med Hannes som Jacob taber 1-3 med 13-11, 12-10 og Simon taber 0-3 med 17-15, 12-10….meget tætte kampe, og rigtig flot at begge drenge kan spille op med en af de allerbedste Svenske ungdomsspillere.
Var de kampe endt anderledes havde holdene byttet plads.
Så fra KVIK puljen så det sådan ud:

Virum – A slutspil
Tommelilla/KVIK – A slutspil
KVIK Næstved – B slutspil
Hvidovre – B slutspil
ESLØV/Lyckeby – B slutspil
København/Hillerød – B slutspil

Der blev spillet i 2 puljer, se den anden pulje her.

Søndag spillede Mark i singlerækken, dog desværre uden nogen resultater.

Om Mandagen blev der så spillet finalespil i holdkampe.
Tommelilla/Kvik taber deres 3 kampe men slutter på en flot samlet 4 plads.

I B-Slutspillet skulle Jacob & Simon starte mod Amager, og selvom de var skuffede over ikke at være i A-Slutspillet og kom lidt rystet fra start, vandt de dog klart 3-0.

Slagelse og KVIK Næstved skulle desværre møde hinanden i Semifinalen.
Det var nok i virkeligheden B-Slutspillets finale der blev spillet, da de var de 2 klart bedste hold tilbage.
De 4 hold i Semien var:

Slagelse
KVIK
ESLØV/Lyckeby
Hvidovre

Desværre fortsatte det svingende spil, og med momentvise “atmosfæriske” forstyrrelser hvor spillet var langt under niveau og helt udenfor normalen, trak Slagelse det længste strå med en 3-0 sejr.
Noget rystet skulle drengene nu spille om 3 pladsen i B-Slutspillet med det Svenske hold fra ESLØV/Lyckeby som de slog stort 3-0 i gruppespillet.

Igen møder drengene ind til kampen, og har ikke rigtig rystet nederlaget af sig, og spiller meget svingende. De vinder de 2 første singler, men taber doublen.
Jacob vinder dog næste kamp i 5 sæt, og KVIK indkasserer en 3 plads i B-Slutspillet.

Slagelse vandt B-finalen mod Hvidovre.

En lang sæson med flotte resultater er nu slut, og for Jacob & Simon var dette sæsonens sidste stævne inden det går løs på den anden side af sommerferien igen.

En stor tak til Mads Jørgensen, der endnu engang stillede op og coachede klubbens spillere, det er virkelig en prisværdig indsats overfor både ungdomsspillere og forældre!

Se billeder fra stævnet i Galleriet