Årets Leder 2022

I KVIK Næstved findes der rigtig mange ledere og andre frivillige, der gør et stort arbejde for klubben. Efter hver sæson, hylder vi den træner, holdleder eller en anden person, der har gjort et ekstra godt stykke arbejde i KVIK.

Prisen gik i denne sæson til Brian Jensen, der fik overrakt lederpokalen til generalforsamlingen..

Brian Jensen kom til KVIK Næstved for 6 år siden med sine to drenge, Oliver og Nicolai, der ville spille bordtennis. Brian spillede selv bordtennis i Herlufmagle i starten af 90érne og havde derfor en interesse i sporten.
Han bliver hurtig en af de aktive forældre, der følger sine drenge til holdkampe og stævner.

Brian ville dog mere end følge sine drenge. Han ville selv spille bordtennis igen og så mangler der en holdleder på serie 3 holdet. Ja, siger Brian, det klarer jeg.

Han ville også være aktiv i ledelsen og blev valgt ind i bestyrelsen, som supplant i 2017 og i 2018 fast medlem af bestyrelsen.

Brian Jensen laver et kæmpe arbejde i KVIK Næstved. Han er med overalt. Alle kender Brian, da han er aktiv træner, spiller selv med under træning med de unge spillere. 

Aktiv ved stævner og holdkampe. Skal der gøres rent i klublokalet, så er Brian klar. Skal der handles ind til et arrangement eller skal der smørres sandwich, ja så melder Brian sig med det samme.

Brian Jensen er guld værd for KVIK Næstved og er ved at udvikle sig til en rigtig ildsjæl i klubben.

Stort tillykke med prisen.

Man kan her se de tidligere vindere af titlen som “Årets Leder”