Hvidovre stævne

Flere af klubbens ungdomsspillere har sammen med trænere og forældre, været på en lille klubtur til bordtennisstævnet i Hvidovre.
Det er et rigtig godt stævne at spille for de unge spillere, både hvis man er lidt stævnerutineret, men også hvis man er en ny spiller, der skal have stævneerfaring.

Stævnet er også godt til at vinde kampe og få nogle gode resultater, med de mange rækker og klasser man kan spille.

Flere af KVIK Næstveds spillere gjorde det rigtig godt i Hvidovre, med gode og spændende kampe, samt flotte resultater.

I stævnets bedste ungdomsrække, havde vi Jakob Møller Bentzen med som deltager. Igennem hele sæsonen har Jakob udviklet sig og blevet bedre og bedre. Også i dette stævne formåede Jakob at hive sit gode spil frem og vandt nogle vigtige kampe. Jakob spillede sig frem til en 3. plads i denne række og en plads på podiet. 
Elias Thousing er også en af de unge spillere i KVIK, der er aktiv deltager ved stævnerne. Elias er ligeledes ved at opbygge en stævneerfaring og en stabilitet i sit spil, med flotte kampe og efterfølgende gode resultater. Elias spillede i Hvidovre, både med i drenge  og yngre drenge rækken. I begge rækker fik Elias også en plads på podiet, med en flot 3. plads i begge rækker. 

En anden KVIK spiller, der gjorde det rigtig godt, var pigespilleren, Victoria Russel. Hun har erfaring fra pointstævnerne, så det var første gang Victoria var deltager til et større stævne. Victoria gjorde det fantastisk, med godt og koncentreret spil. I yngre drenge rækken for nye spillere, fik Victoria en flot 3. plads. Men endnu bedre gik det for Victoria i ungdom 1 rækken. Her spillede hun endnu engang med ro og koncentration. Victoria gik hele vejen til det øverste trin på podiet og fik en meget flot førsteplads. 

I de samme rækker, som Victoria spillede, havde KVIK også Oskar Mejer med som deltager. Det var Oskars første rigtige store stævne og selvom der var en naturlig nervøsitet, gjorde Oskar det godt med en 5. plads i E rækken, samt en flot 4. plads i ungdom 1 rækken. 

Tillykke med de flotte resultater, samt en stor ros til alle de deltagende KVIK spillere for gode kampe. 
Tak for god opbakning til de unge fra forældre og trænere. Man kan se lidt billeder fra stævnet i galleriet.