Julegave til medlemmerne

Julen er meget tæt på og træningen er sat på en lille pause for alle vores aktive medlemmer.
I den sidste uges tid, har der været god aktivitet i klublokalet. Ikke kun med træning og kampe, men også med opsætning af nye borde i træningslokalet. 

KVIK Næstved har indkøbt seks Stiga VM Expert borde til træning og kampe i klublokalet. Klubben er meget stolt over det er lykkedes, at kunne tilbyde alle medlemmer, så godt et materiale til træning og kamp.

En fantastisk julegave til KVIKs medlemmer, der benytter bordene. De fleste har allerede fået trænet på de nye borde, ellers kommer alle til at træne på bordene i 2024. Efter et hårdt efterårs program med masser af træning og mange kampe og stævner helt frem til de sidste dage før jul, er det nu tid til at holde juleferie og nyde julen med venner og familie. 
Derfor er der ingen træning i klubben, fra den 22. december til den 4. januar 2024. Hvis trænerne mener, enkelte spillere kan have behov for ekstra træning, vil de blive kontaktet af en træner på mail eller sms. 

Vi ønsker alle medlemmer og deres familier og venner af KVIK Næstved, en rigtig Glædelig Jul.