Medaljer ved LEVEL international

I weekenden var en række af klubbens spillere at finde ved bordene ved årets LEVEL international, der blev afviklet i Valby Hallen.

Fra Venstre: Simon, høje Mads Westermann (+2m) og Lasse Fly.

Stævnet var i år lidt anderledes opstillet, da mange af de rækker man normalt finder adskilt i forskellige blokke, nu blev spillet i samme blok.
Det havde desværre en negativ effekt på deltagerantallet og en del Puslinge og drengerækker var derfor aflyst.
Der var istedet fuld fokus på seniorrækkerne, hvor der i flere rækker ikke kunne findes plads til flere deltagere.

Der var 6 spillere fra KVIK Næstved der havde valgt at tage turen til Valby.
Disse spillere deltog.

Tim Hansen: Herre Klasse 2+3+4
Peter Løwbjerg: Herre Klasse 4+6
Nicolai Jensen: Yngre drenge Elite+Drenge C
Oliver Jensen: Drenge C
Simon Petersen: Yngre Drenge Elite+U21C+U21B
Jacob Petersen: Yngre Drenge Elite+U21B+Hr. Klasse 2

Selvom der blev spillet en del rækker og kampe, hvoraf mange tætte og gode, så var det ungdomsspillerne der tog singlemedaljerne med hjem.
Tim Hansen fik en 3 plads i Herre Klasse 4 double med makkeren Karsten Lund, Amager.

I Drenge C spillede Oliver sig frem til semifinalen, og selvom Oliver vandt gruppespillet og kvarten klart, så blev det til et nederlag på 1-3 i semifinalen.
Flot spillet og en flot 3 plads til Oliver.

I U21C, der var en forholdsvis stor række, spillede yngre drenge spilleren Simon Petersen, sig helt frem til Finalen.
Simon bliver 2’er i gruppespillet, men vinder forholdsmæssigt klart i 1/8, 1/4 og semifinalen, og skal nu spille finale imod 18 årige høje Mads Westergaard fra Hvidovre, der med sine +2m har en enorm rækkevidde, og er en eminent defensiv spiller. Mads bliver for stor en mundfuld for Simon, men Simon indkasserer en flot sølvmedalje i U21C.

I Yngre Drenge Elite spiller Jacob Petersen sig frem til kvartfinalen som bliver endestationen, men en flot 5 plads til Jacob.

Den allerstørste overraskelse og weekendens mest seværdige kamp stod yngre drenge spilleren Jacob Petersen for at levere søndag morgen i Herre Klasse 2.
Jacob kommer som forventet ikke videre fra gruppespillet, men formår alligevel at vende en 0-2 til 3-2 og dermed vinde en meget tæt kamp over 18 årige Rasmus Ebbesen fra Esbjerg med 2000 ratingpoint med 15-13 i 5 sæt.