Mumba Cup – alle kom til Cortz
Når foråret står på spring mindes de lokale bordtennisspillere fra Kvik Næstved og venskabsklubben Nyråd IF Kviks mangeårige formand Jan “Mumba” Rasmussen ved et helt særligt arrangement på Ellebækskolen afdeling Kalbyris.
29 spillere indledte med en bordtennisturnering i Mumbas ånd, hvor der skal være plads til alle, og hvor alle skal kunne spille med alle uanset niveau.
Derfor var reglerne også modificerede, og for hver 100 point i forskel på spillernes rating, blev den lavest ratede spiller tildelt et points forspring (dog maksimalt fem point pr. sæt). Alle kampe i de otte indledende puljer, såvel som i a- og b-slutspillet, blev afviklet bedst af fem sæt.
I år var en del nye navne til start, hvilket er glædeligt, mens der desværre var afbud til selve turneringen fra nogle af de trofaste, da skader, sygdom og private årsager afholdt dem fra deltagelse. At turneringen alligevel altid er fyldt op godt op og har stor interesse viser noget om, hvad socialt samvær, en turneringsform hvor divisionspillere kan spille tætte kampe mod lavere rangerede seriespillere.
I b-slutspillet vandt Michael Priess i finalen over Wafa Arif.
I a-slutspillet blev der fundet en ny vinder, da den regerende mester, Nyråds Kim “KC” Christensen, tabte i kvartfinalen mod Kvik Næstveds Mark Christensen. Mark tabte herefter i semifinalen mod klubkammeraten Stefan Cortz i en meget tæt og velspillet kamp på højt niveau.
I den anden halvdel af a-slutspillet stod semifinalen mellem de to materialespillere Henrik Mørkeberg og Carsten Emanuelsen fra Kvik. I en meget tæt kamp slog Carsten sin klubkammerat ud i semifinalen.
Så var der lagt op til en finale mellem to spillere fra Kvik Næstved. Kampen blev utrolig velspillet og måtte afgøres i fem sæt. Stefan Cortz trak det længste strå med 11-8 i afgørende sæt, selv om Carsten gav ham kamp til stregen.
Stort tillykke til Stefan Cortz med titlen.
Trediepladsen i a-rækken gik til Henrik Mørkeberg efter sejr i fem sæt over Mark Christensen.
Efterfølgende var der fælles spisning med mange deltagere, og den traditionelle portvinssmagning med seks gode vine fra PortvinSyd.
Kim Christensen, vinderen af Mumba Cup 2025, var endnu engang manden i front for smagningen og som sædvanlig ledte han slagets gang med godt humør og gode fortællinger.
Vi ses til næste år til Mumba Cup 2027, den 20. marts – sæt allerede nu kryds i kalenderen. Gravøren går straks i gang med at få Stefans navn på pokalen.
Tak til alle for en forrygende dag – og husk nu: Bordtennis er ikke en skakturnering!
Del:
- Share on Facebook (Opens in new window) Facebook
- Share on LinkedIn (Opens in new window) LinkedIn
- Share on X (Opens in new window) X
- Share on Pinterest (Opens in new window) Pinterest
- Share on X (Opens in new window) X
- Print (Opens in new window) Print
- Email a link to a friend (Opens in new window) Email
- More












