Serie 2 finalesejr

mumbaservKlubbens serie 2 har i løbet af sensommeren spillede i ØBTUs sommerturnering, som er en slags træningskampe til den rigtige turnering som starter om 2 uger. Holdet har klaret sig rigtigt godt og vundet alle 6 kampe i den ene af de to grupper.

Mandskabet der består af Carsten Larsen, Jørn Ringstrømm, Lars Malmqvist og Mumba har dermed spillet sig frem til finalen, hvor de onsdag aften spillede en spændende og jævnbyrdig finale mod Brønshøj.

Begge hold skiftede til at vinde singler, men ved stillingen 4-4, vandt Brønshøj begge doubler og bragte sig foran 6-4, inden de 4 sidste singler. Carsten Larsen reducere til 5-6, men da Lars Malmqvist taber er KVIK bagud 5-7 inden de to sidste kampe.
Jørn Ringstrømm og Mumba går til bordet med stor fokus og vinder begge singler med 3-1 og dermed sikre KVIK 7-7.
Da vi er bedre på sætscoren vinder KVIK Næstved holdkampen og finalen med 2 sæt. Stort tillykke til holdet.