Stærke ungdomshold

To af klubbens ungdomshold var søndag i kamp. U13 holdet havde sæsonstart på deres turnering. Holdet med Jakob Møller Bentzen, Elias Priess og Anton Bredsted, spillede to holdkampe, begge på hjemmebanen i Kalbyskolens hal.
Her var KVIK Næstved vært for en ungdomssamling med 4 klubber.
Første kamp for U13 holdet var mod Herlev. Elias og Jakob startede med sejr i den vigtige double, men Herlev kom hurtigt tilbage og udlignede til 1-1.

Men så fik KVIK drengene rystede nerverne væk og var storspillende i de næste 6 singler, som vi vandt til føring på 7-1. De sidste to singler vandt Herlev, så slutresultatet blev 7-3 til KVIK Næstved.
Jakob Møller Bentzen, vandt 3 singler, Elias Priees vandt en enkelt sejr. Anton Bredsted spillede sin første holdkamp nogensinde og Anton imponerede med to singlesejre.

I den anden holdkamp mod Brøndby, fik KVIK ligeledes en god start med sejr i doublen. KVIK drengene fortsatte storspillet og fik en 3-0 og 4-1 føring. Men så havde drengene ikke mere energi og Brøndby tog 5 sejre i træk og vandt kampen med 6-4. 
Men KVIK drengene gjorde alt rigtig og spillede godt. Modstanderen havde bare lige et højere gear til sidst og heldet på afgørende tidspunkter.

Juniorligaen:

KVIK Næstveds hold i Juniorligaen, spillede en storkamp, da holdet på den svære udebane i Frederiksborg hallen, slog Hillerød med hele 11-3.
Holdet med Oliver Jensen, Mark Christensen, Valdemar Buchwald og Nicolai Jensen, startede med sejre i begge doubler. Derefter fulgte Nicolai og Buchwald op med to singlesejre til en 4-0 føring.
Selvom Hillerød fik pyntet lidt, tromlede KVIKs juniorhold bare videre og hold fuld fokus hele vejen til denne imponerende storsejr på 11-3.

Nicolai Jensen vinder 3 singler. Oliver, Mark og Valdemar Buchwald vinder hver to singler.

Stærk søndag af begge ungdomshold.