Første pointstævne

Fem helt nye KVIK Næstved drenge, var for første gang til et bordtennisstævne i weekenden.
Ungdomstræner, Kim Rasmussen, var sammen med de nye spillere taget en tur til Nykøbing Falster, hvor sæsonens første pointstævne blev afviklet.

Pointstævnerne er for helt nye spillere, men alligevel bliver der lavet en opdeling, da spilleniveauet er forskelligt på de enkelte spillere.

KVIK Næstved havde Elias Thousing med i A-rækken. Elias kæmpede rigtig godt og fik en enkelt flot singlesejr med hjem.
Hjalte Kapler spillede i B-rækken. Her var der stor jævnbyrdighed, hvor flere spillere slog hinanden. Men Hjalte fik en flot 3. plads i rækken.

I C rækken, havde KVIK, Simon Møller Jensen, Mikkel Wederkopp og Sebastian Nielsen med. Alle tre spillere gjorde det rigtig godt. Sebastian og Simon vandt to flotte sejre. Mikkel gik hele vejen og vandt C-rækken.

Flot præstation og godt kæmpet, af alle KVIK drengene.
Det næste pointstævne, spilles, lørdag den 12. november. Her kan vi måske få endnu flere spillere med.