Status på Serie 4

Klubben har i denne sæson haft to serie 4 hold, med i ØBTUs holdtunering, og nu da turneringen er færdigspillet, vil vi her komme med en status, hvordan de to mandskaber har klaret sig i turneringen.

Begge hold spillede i samme kreds og derfor har holdene selvfølgelig spillet mod hinanden, og begge gange med sejr til førsteholdet i serie 4, i turneringen også kaldet KVIK 5.

Dette hold, er også det, af de to KVIK mandskaber, der har klaret sig bedst. Stammen på holdet rykkede op fra serie 5 i sidste sæson, og i denne sæson har holdet også spillet med helt i toppen i en meget tæt række med flere spændende og jævnbyrdige kampe.

Holdet slutter på en meget flot 2. plads, med 28 point, for i alt 14 vundne kampe. Med lidt mere held, havde holdet taget 1. pladsen.
Men denne andenplads, giver også holdet en chance for at spille play off kampe om det østdanske mesterskab.

Holdleder, Brian Jensen har taget et stort ansvar på holdet og har været dygtig til at sætte en god opstilling i hver kamp.
Brian Jensen har også selv spillet rigtig godt på holdet og blev en samlet topscore i denne serie 4 kreds, med 41 sejre i 48 kampe.
Sevak Haidrabedian, blev nr. 6 på listen, med 35 sejre i 45 kampe. Peter Løvbjerg Laursen har spillet 24 kampe på holdet og fået 11 sejre. Steen Nedergaard Jensen har også vundet 11 kampe, men har kun spillet 12. Endelig har Christian Jensen spillet 15 kampe på holdet og fik 6 sejre.

Det andet serie 4 hold i denne kreds, hedder i turneringen KVIK 6. Dette mandskab har igennem sæsonen også oplevet mange jævnbyrdige kampe, men holdet har spillet sikkert og stabil og slutter på en flot 5. plads med 6 sejre og to uafgjorte og i alt 14 point, hvilket er ganske tilfredsstillende.

På holdet har der været benyttet en del spillere, men den spiller der har klaret sig bedst på topscorelisten, er Erik Jensen, med 23 sejre i 33 kampe. Mogens Mørkeberg Sørensen har vundet 11 kampe og spillet 21. Jan Jakobsen har også haft 11 sejre, men i 15 kampe.

Jesper Jørgensen har 8 sejre i 18 kampe. Thomas Petersen har 4 sejre i 9 kampe. Preben Holst fik også 4 sejre, men i 18 kampe.
Topscoren i serie 5, Tim T. Hansen har også spillet på holdet i to holdkampe og her fik han 3 singlesejre.
Og endelig til sidst har den spillende holdleder, Morten Eslund, vundet 3 kampe i sine 21 spillede.

Vi ønsker begge serie 4 hold, tillykke med de flotte placeringer og den gode sæson i turneringen.