Status på ungdomsholdene

Vi vil i den kommende periode her på hjemmesiden komme med en status på klubbens turneringshold når alle inden julen har spillet halvdelen af deres kampe.
KVIK Næstveds to ungdomshold har begge fået god modstand og har oplevet både sejre og nederlag, hvor de har spillet 7 holdkampe.
Herre Junior holdet med Benjamin Myhre, Sebastian Kondrup, Jonas Storch og Mads Klarskov spiller i en stærk række, hvor det er blevet til to sejre på 6-4 mod København og 7-3 mod Hvidovre.

Der har været to klare nederlag mod Slagelse og Roskilde. De 3 andre kampe har været tætte og kun med lidt held været faldet ud til vores fordel.
Der er en god stemning på holdet og alle 4 spillere kæmper godt og gør hvad de kan i hver kamp.
Topscore på holdet er Benjamin med 11 sejre i 21 kampe. Sebastian har 6 sejre i 18 kampe, Mads har en score på 2-9 og Jonas har vundet en enkelt kamp.

Yngre drenge holdet med Mark Christensen, Oliver Jensen, Jacob Petersen og Simon Petersen har ligeledes fået mange gode kampe og god modstand.
Holdet har fået to sejre over på henholdsvis 6-4 over Amager, 9-1 over Brøndby og en uafgjort mod Hvidovre.

Det er blevet til et klart nederlag til rækkens stærke hold fra Hillerød, ellers har drengene spillet mange tætte kampe.
Netop de mange tætte kampe giver spillerne gode muligheder for at udvikle sig og blive endnu bedre.
Topscore er Jacob med 12 sejre i 18 kampe, Mark og Simon har vundet hver 7 kampe, mens Oliver har 2 sejre på kontoen.

De næste kampe for begge ungdomshold bliver spillet den 21/1-17.