Succes i lokalt stævne

Mange af klubbens spillere tager normalt langt for at deltage i stævner, men i weekenden blev de indenfor kommunegrænsen og deltog i det lille stævne i Toksværd.
Selvom stævnet ikke havde de bedste spillere med, var der en del klubber der havde fundet landsbyen og deltog, så vores spillere blev fint udfordret.

Vi får ikke topplaceringer i alle rækker, men vi er med til at dominerer stævnet med gode placeringer i mange af de spillende rækker.

I yngre drenge klassen spiller Nicolai Dyg Jensen sig i semifinalen i C-rækken, som også bliver endestation. Nicolai får en 3. plads og det samme gør Mark Christensen bare i B-rækken.
Mark fortsatte det gode spil i drenge C og spillede sig i finalen, hvor han desværre tabte, men får en flot 2. plads i denne række.

I junior klassen stillede yngre drenge spilleren Jacob Petersen op i C-rækken og det var en succes. Jacob havde det gode spil fremme og spillede sig i slutspillet. Jonas Storch deltog også i denne klasse og spillede også godt.

Begge KVIK spillere kom frem til semifinalen. Jacob vandt klart i sin semifinale over Frederik Olsen fra Slagelse, mens Jonas desværre tabte til Villads Jungersen fra Hillerød.
Jacob tog hævn for Jonas i finalen og vandt klart over Hillerødspilleren og dermed vinder Jacob Petersen Junior C rækken.

I seniorrækkerne havde vi Mumba med i klasse 3 og her blev han nr. 5.
Herre klasse 4 havde KVIK 3 deltagere med i slutspillet. Brian Jensen spillede sig i kvartfinalen, hvor han tabte til klubkammeraten, Lars Bonnesen i 5 sæt.
Mark Møller var med sin gruppespils sejr direkte i semifinalen og her ventede Lars Bonnesen og i det rene KVIK semifinale opgør vandt Lars Bonnesen med 3-0.
I finalen tabte Lars desværre med 0-3, men god dominans af KVIK drengene i klasse 4.

Klasse 5 rækken var også med en KVIK spiller i finalen. En godt spillende Michel Leleu kom frem til finalen, men her blev det et nederlag. Det gjorde det så ikke i Veteran 40 år, for her fortsatte Michel Leleu sit gode spil og vandt denne række ganske suverænt med 3 sikre sejre.

I Klasse 6 rækken havde KVIK Næstved, Tim Hansen med fremme i slutspillet, men Tim tabte desværre en tæt kamp i sin semifinale, men får en flot 4. plads i denne række.