Tidsplan klubmesterskab

Så er programmet klar til klubmesterskaberne, som er sæsonens store begivenhed for alle KVIK medlemmer. Deltagertallet er steget lidt i forhold, til de senere år, så derfor skal der spilles rigtig mange kampe i løbet af dagen.

Der er lavet en ændring i ungdomsrækkerne, der betyder at ungdomsspillerne er opdelt i 3 klasser, efter ratingtal. Det giver flere kampe og en mere fair opdeling, for spillerne.

Bemærk at stævnet starter kl. 09.30 med ungdomsdouble, som den første række. Seniordoublerne starter lige efter kl. 10.00. Mød nu op min. 30 min før, man skal spille sin kamp, til betaling og tilmelding ved stævnebordet.
For at deltage kan man kun betale kontant og ikke med mobil pay eller kort.

Husk det er klubbens og medlemmernes mesterskab og derfor må vi alle være med til at hjælpe, så vi får en god og positiv dag i den rigtige KVIK ånd. Husk jeres klubtrøje, det ser fedt ud, alle spiller i samme trøje.

Der er opstilling af borde og bander, samt kiosk fra kl. 08.00, lørdag morgen.

Tidsplan klubmesterskab 2019